WorkAdvice hjælper danske virksomheder med international rekruttering og hele processen omkring ansættelse af udenlandsk arbejdskraft.
Vi kan stå for hele forløbet fra den første kandidatsøgning til medarbejderen er godt på plads – men I behøver ikke rekruttere gennem os for at bruge vores rådgivning. Har I allerede fundet den rette medarbejder, kan vi hjælpe med papirarbejdet og processen derfra.
Vi finder og udvælger internationale kandidater ud fra jeres virksomheds behov og krav. Vi rekrutterer både faglærte og ufaglærte medarbejdere fra forskellige dele af verden og hjælper med at skabe det rette match mellem virksomhed og kandidat.
Vi formidler internationale praktikanter, der er i gang med en relevant uddannelse inden for blandt andet landbrug og agronomi, og hjælper med processen omkring deres praktikophold i Danmark.
Vi hjælper med at afklare, hvilke regler og ordninger der gælder for den enkelte medarbejder, og hjælper med ansøgninger om de nødvendige opholds- og arbejdstilladelser.
Har I allerede fundet en international medarbejder? Vi kan stadig hjælpe. Vi rådgiver om processen og hjælper med dokumentation, ansøgninger og det nødvendige administrative arbejde i forbindelse med ansættelsen.
Vi hjælper den internationale medarbejder med at komme korrekt ind i det danske skattesystem og vejleder om de praktiske forhold, der følger med at begynde at arbejde i Danmark.
Vores arbejde stopper ikke nødvendigvis, når kontrakten er underskrevet. Vi rådgiver både virksomheder og medarbejdere om blandt andet arbejdsforhold, integration på arbejdspladsen, praktiske spørgsmål og udfordringer, der kan opstå undervejs.
Kort sagt: I kan bruge WorkAdvice til hele processen – eller kun til den del, I har brug for hjælp til.
Læs mere om reglerne for ansættelse af praktikanter her
Vi har etableret et stærkt samarbejde med Farestalds Eliten Management Academy med fokus på at give nye praktikanter den bedst mulige start.
Mange praktikanter kommer til Danmark fra forskellige lande med forskellige kulturer, tankegange og erfaringer. Det ser vi som en styrke -men også som noget, der kræver en god og målrettet introduktion. Derfor er en intensiv oplæring fra starten afgørende for, at de hurtigt falder til og bliver trygge i deres arbejde.
Gennem samarbejdet med Farestalds Eliten Management Academy får praktikanterne adgang til et struktureret kursusforløb, hvor de bliver klædt godt på både fagligt og praktisk. Kurserne er udviklet med fokus på hverdagen i farestalden og giver deltagerne konkrete værktøjer, som de kan bruge med det samme.
Når praktikanterne får en stærk start gennem Academy -blandt andet med oplæring fra Karina Mikkelsen – oplever vi, at samarbejdet i hverdagen bliver langt mere gnidningsfrit, og at både trivsel og resultater forbedres markant.
Kurserne afholdes løbende, og du kan læse mere samt tilmelde dig her på siden under Management Academy.